Quantcast
Channel: Copenhagen Cakes
Viewing all 206 articles
Browse latest View live

VIND // Porcelænsserien Tilt fra Anne Black

$
0
0

DSC_1043 copy1

Det bedste ved december er at give gaver! Dét kan jeg i den grad stå inde for, og nu kan I lige tro, at julestemningen og gavehumøret hos Copenhagencakes er helt i top!

Som I måske har bemærket, er jeg begyndt at samle på et helt fantastisk porcelænsstel, Tilt, fra Anne Black. Der er så mange ting ved dette stel, som jeg er forelsket i, at jeg næsten ikke kan beslutte mig for, hvad jeg elsker mest! Stellet er super enkelt og minimalistisk, men alligevel “skævt” og unikt. Jeg er vild med de fine og sarte farver, der passer så fint til mit spisebord. Jeg elsker virkelig, at serien består af så mange forskellige dele der spiller så harmonisk sammen både på tværs af farver og former.

Herunder kan I se nogle af de bagværk, jeg har pyntet stellet med (eller er det omvendt).

DSC_0786 copy1Vaniljecupcakes med kirsebær her.

DSC_0422 copyVaniljecheesecake med Oreo-bund og forførende saltkaramel her.

collageMinitærter med saltkaramel her.

I denne giveaway kan du vinde fire kagetallerkener (Tilt plate circles) og ét stort kagefad (Tilt plate square) til en samlet værdi af 850 kr. Dette er det perfekte sæt til at anrette og servere en fin kage på, som du kan dele med dem, du holder af. Og ja, fadet og tallerkenerne går altså også til meget andet end lige kage skulle jeg hilse at sige ;)

For at deltage i konkurrencen skal du blot tage et kig på stellet her og dernæst skrive i kommentarfeltet herunder, hvilke farver du kunne tænke dig porcelænet i, hvis du vandt.
Er du mon til blue, gray, jade, white, thunder eller green? Er du til ensfarvet, eller skal dit stel bestå af flere fine pasteller?

Derudover ville jeg blive rigtig glad og i supergodt julehumør, hvis du likede Copenhagencakes Facebookside her, og Anne Blacks Facebookside her.

Konkurrencen varer til og med juleaften d. 24/12. Så én af jer får verdens bedste julenyhed d. 25/12 og modtager derefter den fineste ekstra julegave.
Husk at notere din email i kommentarfeltet, så jeg kan kontakte dig hvis du vinder! Og husk endelig også, at præmien kun kan sendes til adresser i Danmark.

Konkurrencen er sponsoreret af Anne Black



Hjemmelavet granola med gojibær og morbær

$
0
0

DSC_1068 copy

I min stræben efter at blive bedre til at spise morgenmad har jeg efterhånden realiseret, at jeg er nem at lokke så snart der er noget spændende på bordet. Det bedste er, når jeg selv kan lege med lækre müslisammensætninger! Så laver jeg små portioner der kan bikses sammen på nul-komma-fem, og så snart det er spist op prøver jeg en ny blanding.

Her har jeg virkelig fundet en vinder-blanding! Den er selvfølgelig stadig åben for variation – jeg forestiller mig at både frysetørrede bær, og måske endda lidt tilsat mørk chokolade ville være drønlækkert til!

Morbær og gojibær har jeg fundet på den fine webshop helsebixen.dk, hvor jeg i øvrigt har fundet rigtig mange spændende ingredienser som jeg fremover vil bruge til at eksperimentere med nye granola-opskrifter.

Ingredienser
150 g havregryn
40 g græskarkerner
20 g solsikkefrø
30 g usaltede pistaciekerner
2 spsk mandelflager
20 g mandler
150 ml honning
50 g tørrede morbær
50 g gojibær
20 g kokosflager

  • Forvarm ovnen på 160 ºC.
  • Bland alle ingredienser – undtagen morbær, gojibær og kokosflager – i en skål. Rør rundt indtil honningen er godt fordelt.
  • Spred granolablandingen ud i et tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag granolaen i ovnen i ca. 15 minutter eller indtil granolaen bliver gylden.
  • Lad granolen afkøle på en rist, og tilsæt derefter morbær, gojibær og kokosflager.
  • Opbevar granolaen i en lufttæt beholder.

Marcipankonfekt med appelsin og After Eight

$
0
0

DSC_0032 copyHer er en omgang julekonfekt, der virkelig smager af noget!

Jeg er normalt ikke meget for marcipan og faktisk slet ikke nougat, så dét der med at lave julekonfekt af de to ting har jeg aldrig været særlig vild med. Men konfekt hører julen til, og da jeg eeelsker bagt marcipan har jeg leget lidt med marcipandejen, tilsat appelsinskal, vanilje og After Eight og vupti – så smager det bare som en drøm!

DSC_0047 copyDenne opskrift er perfekt til jul, men i særdeleshed også til nytår! Det er jo i virkeligheden en ganske almindelig opskrift på kransekagemasse, blot med nogle ekstra tilsatte ingredienser. Jeg har pyntet halvdelen med grønt krymmel og sat en julestjerne på, så de er rigtig julede, og den anden halvdel har jeg forklædt med sølvkrymmel og en masse glimmer – så er der konfekt til nytårsaften!
Du kan sagtens lave konfekten nu, og så lægge det i fryseren og tage det frem til nytår. Jeg vil blot anbefale at du venter med chokolade- og krymmelpynten indtil konfekten skal serveres.

Dette bliver den sidste After Eight-opskrift for denne gang, men det har været en virkelig spændende udfordring, og jeg synes det har været så sjovt at kreere en masse læææækre opskrifter med den labre chokolade! Det har resulteret i en masse kreativitet og “tænken-udenfor-boksen”, helt fantastisk!

Hvis du har lyst til at se flere opskrifter med After Eight har jeg opskriften på Gateau Marcel med After Eight her, chokolademousse med After Eight her, chokoladefondant med After Eight her og kæmpe eskimo med After Eight her. I kan se endnu flere opskrifter inde på After Eights danske Facebookside her.

DSC_0025 copy

Ingredienser (ca. 30 stk.)
400 g marcipan
140 g flormelis
ca. 37 g æggehvide
Fintreven skal af 1 øko. appelsin
Vaniljekorn fra 1 Bourbon vaniljestang
1 tsk vaniljeekstrakt
ca. 6 stk After Eight Fine Sticks
100 g god, mørk chokolade

Jeg starter med at vise en lille video af, hvordan jeg har båret mig ad. Det burde medvirke til at gøre teksten lidt mere forståelig.

  • Forvarm ovnen på 220 ºC (ikke varmluft).
  • Alle ingredienser (bortset fra After Eight og chokolade) æltes sammen indtil marcipanmassen er flot og ensartet.
  • Læg marcipanen i en pose og giv den 20 sekunder i mikroovnen – evt. lidt længere – så den bliver blødere og mere medgørlig.
  • Den blødgjorte marcipanmasse lægges i en sprøjtepose med tyl i (jeg har brugt Wiltons tyl nr. 1M).
  • Beklæd en bageplade med bagepapir, og sprøjt først ca. 30 bunde (det er nu ovenstående video kan være af nytte).
  • Med en rund pind eller lignende (jeg har brugt enden af en plasticske) laver du en lille fordybning i midten af hver marcipanring. Det er nemmest hvis du lige dypper pinden i vand inden du laver hullet – så klistrer marcipanen ikke.
  • Hak After Eight-pindene fint, og hæld lidt i hver fordybning, og sprøjt derefter et “låg” ovenpå.
  • Bag marcipankonfekten i ovnen i ca. 6-8 minutter, måske mere, måske mindre. Alle ovne er forskellige, så hold godt øje og tag konfekten ud når den har fået lidt farve.
  • Lad marcipankonfekten køle af.
  • Smelt chokoladen over et vandbad, dyp bunden af hvert stykke konfekt og stil det til tørre på et ark bagepapir. Hvis du har chokolade til overs kan du sprøjte lidt chokolade “zig-zag tilfældigt” over konfekten.

Velbekomme!


Ris à la brûlée

$
0
0

DSC_0020 copyJeg har fået en ny julefavorit! Og selv om det nok mest er en julet dessert, så forudser jeg, at jeg kommer til at lave den året rundt.

Der er tale om intet mindre end en fusion af to af mine højest elskede desserter: Risengrød og creme brûlée.
Det er den perfekte julefrokostdessert (så sorry at jeg først bringer opskriften nu). Jeg serverede den for 7 madglade “blogger-piger” til vores julefrokost forleden, og begejstringen var stor!

Og før du rynker på næsen, så prøv lige at overveje, hvor lækkert det egentlig er. Desserten består af 1 del risengrød samt 1 del creme brûlée. De to blandes sammen, bages, karamelliseres og vupti – så er der vinderdessert på bordet!

Jeg er ikke så erfaren udi risengrødslavning, så jeg følger bare altid den opskrift der står på pakken med grødris. Hvis du har en anden opskrift du bedst kan lide at følge, så brug den! Det eneste der skal gøres anderledes med denne risengrød er, at der skal koges en vaniljestang med.DSC_0022 copy

Opskrift (ca. 6 portioner afhængig af størrelse)

Risengrød
2½ dl vand
190 g grødris
1 l sødmælk
1 Bourbon vaniljestang
½-1 tsk salt

  • Bring vandet i kog i en gryde, tilsæt risene og lad det koge i 2 min.
  • Tilsæt mælken samt vaniljekorn og vaniljestang, bring det i kog under omrøring.
  • Kog grøden ca. 35 minutter under låg ved svag varme. Rør jævnligt.
  • Når grøden er kogt færdigt smages den til med salt og stilles til afkøling.

Creme brûlée
75 g sukker
Kornene fra ½ stang bourbon vanille eller 1 hel stang “alm.” vanilje
2,5 dl fløde
1 dl mælk
1½ æg

  • Vej sukkeret af. Tag to teskefulde fra, og bland det sammen med vaniljekornene på et skærebræt. Dette gøres for at skille vaniljekornene fra hinanden så de kan blandes godt i cremen.
  • Fløde, mælk, sukker og vaniljesukker blandes i en gryde og bringes langsomt i kog under omrøring.
  • Så snart det koger tages gryden af varmen og stilles til afkøling.
  • Når cremen er kølet ned til 50 ºC blandes æggene i. Pisk blandingen godt igennem, så æggene blandes fuldstændig i cremen. Der må ikke være faste rester af æg tilbage.

Ris à la brûlée
1 portion risengrød
1 portion creme brûlèe
ca. 6 tsk rørsukker

  • Forvarm ovnen på 100 ºC (ikke varmluft).
  • Den afkølede risengrød røres sammen med creme brûlée-massen.
  • Fyld blandingen i små glas eller ramekiner.
  • Bag ris à la brûléerne i ovnen i 30 minutter.
  • Dæk hver enkelt lille form til med plastfilm – læg plastfilmen helt tæt til formens indersider så den rør ved cremen. Det hindrer kondensvand i at dannes.
  • Stil formene i køleskabet i minimum 4 timer.
  • Drys ca. 1 tsk rørsukker på ris à la brûléens overflade, og fordel sukkeret over fladen ved at ryste formen forsigtigt.
  • Brænd sukkeret med en gasbrænder med konstant bevægelse. Fokusér flammen på formens kanter – midten brænder nærmest af sig selv.

Velbekomme!

Husk at jeg stadig har gang i min Anne Black giveaway, hvor du kan vinde det fineste stel!

DSC_10431


Glædelig jul fra kageland + vinderen af Anne Black-konkurrencen

$
0
0

DSC_1039 copyKære kagevenner

Jeg håber I har haft den dejligste jul! Det har jeg i hvert fald! Jeg været omgivet af dejlig familie og nydt herlig mad – lige som det skal være!

Julen er langtfra overstået for mit vedkommende. Min kæreste og jeg er nemlig begge “skilsmissebørn”, så tilsammen har vi altså fire par forældre der skal besøges og ønskes glædelig jul. Det er fire gange så meget julehygge, så jeg klager ikke!

Desværre er det nu en gang sådan, som det jo er hvert år, at universitetet har været så venlige at planlægge min eksamensskrivning over julen. Derfor har jeg ikke tid til meget andet end et hurtigt julebesøg hér og dér, før det er tilbage til skrivebordet og opgaveskrivningen igen. Nøj hvor jeg bare glæder mig til en gang ude i fremtiden hvor jeg kan nyde en juleferie uden dårlig samvittighed med tanker der kredser om eksamenslæsning og opgaveskrivning så snart jeg tager mig tid til at slappe lidt af.

Grundet eksamensskrivningen får jeg desværre ikke den tid som jeg godt kunne tænke mig, til at gå amok med nytårsdessertkreeringer i køkkenet. Jeg har ellers hovedet propfyldt med idéer! Men bare rolig, jeg skal nok komme med nogle enkelte idéer, ellers vil jeg anbefale jer at tage et kig i mit opskriftsindeks hvor I nok skulle kunne få nogle gode idéer.

image

Nu til noget rigtigt spændende. Jeg har nemlig en helt fantastisk give-away der skal have fundet en vinder!
Hele 266 deltog i konkurrencen om fire kagetallerkener (Tilt plate circles) og ét stort kagefad (Tilt plate square) fra Anne Black. Jeg har læst ALLE jeres kommentarer, og jeg er nødt til at sende jer alle en KÆMPE tak, helt fra hjertet, for alle de søde og varmende kommentarer i har skrevet <3

Jeg har som sædvanlig ladet random.org udvælger en tilfældig vinder:

Skærmbillede 2013-12-25 kl. 21.30.47Bag kommentar nr. 174 finder vi Julie, der har skrevet: “Jeg er helt klart til jade, men det kunne være fint i mange forskellige farver”. Rigtig stort tillykke, Julie, jeg håber du bliver glad for din fine “ekstra-julegave”, og at du vil blive lige så forelsket i stellet, som jeg er!

Endnu en gang tak til alle jer, der følger med og læser bloggen! Jeg glæder mig til at blive ved med at bage for jer fremover <3


Nytår del 1: Desserter, lækkerier og selvfølgelig kransekagen

$
0
0

pb210078Én højtid er passeret, og en ny er snart over os.

Jeg har fået en del henvendelser fra jer, mine søde læsere, hvor I spørger, om jeg ikke vil komme med gode idéer til spændende nytårsdesserter.

Der er intet, jeg hellere vil!
Desværre sidder jeg og kæmper med eksamensopgave, derfor har jeg ikke rigtig tid til at eksperimentere i køkkenet inden nytår.

Men jeg har jo heldigvis opbygget et godt repertoire med spændende desserter, så derfor har jeg her valgt et (gen)bringe et nytårsindlæg fra sidste år, hvor jeg har udvalgt nogle desserter, som jeg synes egner sig godt til nytår. Del 2 af mine nytårforslag kommer i weekenden.

Generelt handler det til nytår meget om udseendet, altså anretningen af desserten. Rigtig mange af de desserter som jeg har her på bloggen kan man jo lave i små portionsanretninger, og servere rigtig fint på tallerkener. Enten kan de tilberedes i små portioner, eller man kan bage én stor kage, som så f.eks. kan udstikkes med runde udstikkere (dette er specielt rigtig flot til f.eks. cheesecakes, tiramisu, chokomousser m.m.). Et godt tip er, at hvis du vil udstikke en dessert til portionsanretninger, så prøv at lægge kagen i fryseren først, så den bliver hård – så er den nemmere at udstikke. Og dyp evt. også udstikkeren/kniven i kogende vand og tør den af inden du skærer, så får du et rigtig pænt snit.

Desserterne kan ved anretningen pyntes efter alle kunstens regler. Det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg vil helt klart anbefale, i bedste nytårsaftens-stil, at give den gas med spiseligt glimmer eller bladguld.

Here we go:
Kastanjeis med knas af brændte mandler
– en lækker og cremet is med den lidt utraditionelle smag af kastanje. De brændte mandler tilfører et lækkert knas. Server evt. med tuiles til.
Chokoladeis med kerne af karamel (dulce de leche). En fløjsblød is med intens og dyb smag af chokolade. Indeni isbomberne gemmer sig en forførende kerne af karamel.
Hvid chokolademousse toppet med små kugler af hindbærsauce. Prøv en hvid chokolademousse i stedet for den traditionelle mørke chokolade. Hindbærkuglerne giver en skøn syrlig kontrast til den søde hvide chokolade. Denne dessert kan anrettes smukt i cocktailglas og pyntes rigtig fint.
Tærte med lakridscreme og solbærtopping. En super spændende dessert med mild smag af lakrids som jeg bare elsker! Solbærtoppingen passer helt perfekt til! Opskriften er udviklet af Konditorlandsholdet i samarbejde med Johan Bülow. Hvis lakrids’en virker afskrækkende kan den også sagtens laves uden.
Verdens bedste tiramisu. Jeg elsker tiramisu. Det er måske min yndlingsdessert. Hvis du også er vild med tiramisu så er denne en sikker vinder. Husk at den skal laves i god tid så den kan stå og trække. Denne dessert kan laves i ét stort fad og så udstikkes/udskæres i portionsanretninger.
Oreo cheesecake med hvid chokolade og lime. Det er ikke uden grund, at denne kage kaldes “a-piece-of-heaven-kagen”! Det er uden tvivl min yndlingscheesecake. Også denne dessert egner sig godt til portionsanretning.
Den lækreste chokolademousse med et hint af appelsin og kaffe. Alle elsker en god chokolademousse lavet på intens mørk chokolade. Denne har et ekstra kick af appelsin og kaffe. I love it!
Fyldte chokolader. Lav dine egne fyldte chokolader med ganache af hvid chokolade, det er super nemt! Jeg har her en opskrift på tre forskellige slags med hhv. passionsfrugt, hindbær og kirsebær.
Passionsmacarons med ganache af mørk chokolade. Byd dine gæster på macarons når klokken slår 12! Eller måske som en lille velkomst-hapser.

22576_269614624895_577054895_4626926_2810363_n

Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig kransekagen. Den skal du da lave selv! Det er så nemt og smager helt fantastisk. Gør det!


Nytår del 2: Flere desserter, lækkerier og kransekagekonfekt

$
0
0

Kun to dage til nytår! Gisp! Jeg har en eksamensopgave og 2000 siders pensum jeg skal have styr på før jeg kan tillade mig at slappe bare en lille smule af. Men nøj hvor jeg glæder mig til nytår! Jeg skal fejre det sammen med min kæreste og det herligste vennepar hjemme hos os. Vi går alle op i rigtig god mad og lækre drikkevarer, så som I nok kan forestille jer har maden været planlagt i laaaang tid. I går fik vi handlet det sidste ind, så nu kan nytåret bare komme an! Det klør sådan i mine fingre for at gå i køkkenet og eksperimentere med nytårslækkerier, men jeg MÅ IKKE! Der skal styr på den opgave først!

Herunder får i en håndfuld idéer til lækre dessserter:

_MG_1670RChokoladekage med kakao-mascarponecreme og masser af friske bær
Denne her kage er én af mine yndlingskager af to simple årsager: Den smager som en drøm, og den er bare skide flot (ja, undskyld sproget, men det er den altså!). Det var i øvrigt denne kage jeg vandt én af udfordringerne i Kagekampen med (et program der kørte i efteråret på Kanal 5).
Hvis du vil spice denne kage lidt op så den rigtig kommer i nytårsstemning, så prøv at tilsætte en god sjat likør eller whiskey til enten chokoladedejen eller til cremen. Det ville give sådan et herligt lille ekstra kick. Og pynt evt. også kagen med lidt bladguld!

Creme BruleeCrème brûlée
Crème brûlée må siges at være en meget klassisk nytårsdessert. Og med god grund! Jeg kan ikke komme i tanke om en mere smuk og velsmagende dessert, der samtidig også er helt enkel. Denne dessert er yderst “selskabs-venlig”, idet den kan laves i god tid i forvejen, og blot kan stå på køl indtil servering. Sukkeret på toppen skal dog brændes lige umiddelbart inden serveringen.

DSC_0614 copyGâteau Marcel
Endnu en chokoladeskønhed. Denne kage er super nem at lave, og smager som en drøm! Dette er også en kage, hvor der er mulighed for at give den rigtig meget gas med anretningen og pynten. Kagen kan enten bages som én stor, hvor der skæres fra når der serveres, eller du kan bage kagen i mindre forme egnet til portionsanretninger.

DSC_0032 copyKransekagekonfekt med appelsin og After Eight
Denne kransekagekonfekt er lavet ud fra en helt klassisk kransekagemasse, hvor jeg blot har tilsat appelsinskal for at give det et lækkert hint af appelsin. I midten af konfekt-toppene har jeg lagt en lille surprise i form af en kerne af After Eight.

collage21Chokolademousse med After Eight og chokolademousse med Baileys Chocolat Luxe
Jeg elsker chokolademousse! Og det herlige ved denne dessert er, at man kan variere den på tusind forskellige måder. Her har jeg vist to af mine yndlingsvariationer med hhv. After Eight og Baileys.
Moussen kan serveres enten portionsanrettet i glas, eller moussen kan laves i et stort fad hvorfra man så ruller “kugler” med en stor ske, ligesom man gør med is. Du kan også gøre som jeg har gjort her, hvor jeg har lavet hele moussen i et stort fad, og så skåret firkantede portionsanretninger ud med en varm kniv.

Rigtig godt nytår!


Cherry Mojito

$
0
0

DSC_0032 copyMaden er på plads. Desserten er der styr på. Vinene er købt. Men hvad med drinks?

Jeg vil lige hurtigt vise jer én af mine nye yndlingscocktails: Cherry mojito. Generelt elsker jeg alle variationer af mojito, men denne med kirsebærvin er altså noget for sig!

Jeg har rigtig mange gode drinks og cocktails planlagt til i morgen, så nu bliver det svære bare at udvælge, hvilken af dem der får æren af at være velkomstdrink. Jeg tror denne er en god kandidat!

DSC_0036 copyIngredienser (til én drink)
6 store blade mynte
1½ tsk rørsukker
6 cl Frederiksdal Kirsebærvin
1 cl lys rom
Knuste isterninger
Et skvæt danskvand

  • Sukker og mynte blandes godt sammen i en morter eller lignende. Det hældes derefter på glas.
  • Hæld Kirsebærvin og rom i glasset og rør rundt så det blandes godt sammen med mynten og sukkeret.
  • Tilsæt isterninger.
  • Top til sidst af med en lille smule danskvand (ca. den sidste centimeter af glasset).


De lækreste og fineste små flødeboller

$
0
0

DSC_0170 copyDSC_0164 copyManner, hvor er det bare lang tid siden der er blevet kreeret søde sager i mit køkken! Jeg har haft en monster hektisk december måned, med eksamenslæsning og opgaveskrivning til op over begge ører – og derfor blev bagningen sat lidt på hold.

Men nu hvor opgaven er afleveret kunne jeg godt mærke at det har kriblet i mine fingre for at komme i køkkenet igen – talk about bageabstinenser!!

Jeg synes jeg har spist alt for mange tunge kager her på det seneste (og det er der faktisk slet ikke noget galt i!), så derfor havde jeg lyst til at kreere noget lidt lettere og mere delikat. Valget faldt på flødeboller. Jeg ELSKER jo flødeboller! Og det gør alle i min omgangskreds selvfølgelig også, så jeg skal rundt på flødebolle-uddelingstur i dag <3

DSC_0128 copyEn anden grund til at jeg valgte at lave flødeboller er, at jeg har fået en ny køkkenmaskine – og det første jeg kom til at tænke på da jeg skulle finde ud af, hvad køkkenmaskinen først skulle bruges til, var flødeboller. Køkkenmaskinen jeg har fået er en fræk rød sag, nemlig en Electrolux Assistent. Hvis jeg kort skal give lidt info om mit umiddelbare indtryk af denne maskine, så er jeg rigtig godt tilfreds. Den er meget mindre og langt mere elegant end mit monster af en Kenwood, så derfor kan den sagtens få en permanent plads på mit køkkenbord. Derudover har den en feature, som jeg synes er helt fantastisk – nemlig at der er indbygget lys der lyser ned i skålen, så man kan holde øje med dejen mens den røres. Det er genialt synes jeg, og jeg forstår ikke hvorfor så lille en detalje ikke er standard i alle røremaskiner.

Jeg har lavet halvdelen af flødebollerne i en chokoladeform, og den anden halvdel på traditionel “bund med skum dyppet i chokolade”-vis. Jeg synes nogle gange det kan være rigtig svært at få pæne flødeboller når man skal dyppe i flydende chokolade, derfor ville jeg se om det kunne lade sig gøre at simpelthen støbe en flødebolle sammen i en chokoladeform. Og det fungerede – som I kan se på billederne – rigtig godt. Desværre er mine chokoladeforme ret små, så flødebollerne blev ekstremt mini. Det kan være jeg skal ud og investere i en lidt større form, og så bliver det altså min foretrukne flødebolle-metode frem over.
Men fremgangsmåden jeg beskriver herunder er altså for den traditionelle flødebolle-metode. EDIT: Jeg fik lynhurtigt rigtig mange spørgsmål på, hvordan man laver flødeboller i en chokoladeform, så se mine ekstra noter nederst under opskriften.

DSC_0144 copy1

Ca. 20 mini-flødeboller
60 gr vand
150 gr sukker
80 gr glukose sirup
1 stang vanille
100 gr past. æggehvider
2 små spsk sukker
200 gr marcipan
lidt flormelis til når marcipanen skal rulles
250 gr mørk chokolade

Evt. pynt: Jeg har drysset med finthakkede pistaciekerner og kakaonibs

  • Drys flormelis på bordpladen og rul marcipanen ud til den har den ønskede tykkelse. Personligt synes jeg, jo tyndere jo bedre. Summerbird anbefaler en tykkelse på 5 mm.
  • Med et lille glas (fx snapseglas) udstikkes bundene. (OBS: Jeg valgte at bage bundene 6 minutter ved 200 grader indtil de var lysebrune, det gjorde dem sprøde og lækre. Hvis du vil have marcipanen rå, springes bagningen over!)
  • Bundene vendes nu i smeltet chokolade og stilles på køl.
  • Kog vand, sukker, glukose og vanille uden låg til det har en temperatur på 117 grader (det tager ca. 20 min).
  • Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk sukker.
  • Hæld sukkermassen langsomt over i æggehvidemassen under piskning. Pisk videre i ca. 8 minutter mens massen tyknes. Stop når den ønskede konsistens er opnået.
  • Kom massen i en sprøjtepose og stil den i køleskabet. Du kan også sprøjte den på bundene med det samme, men hvis massen er for varm kan den falde sammen og du får derved ikke den flotte høje form.
  • Når du har sprøjtet massen på bundene skal det hele endnu en tur i køleskabet, en hel time anbefales, men hvis du ligesom jeg ikke har tålmodighed nok, så går du bare videre til næste punkt når det klør for meget i fingrene;)
  • Overtræk flødebollerne med smeltet chokolade ved at dyppe dem i chokoladen.

EKSTRA: SÅDAN STØBER DU I CHOKOLADEFORM
Hvis du vælger at støbe dine flødeboller op i en chokoladeform i stedet, så er fremgangsmåden lidt omvendt. Start med at lave bundene, så de kan nå at køle godt af. Husk at de skal udstikkes i en diameter, der er lidt mindre end hullerne i din chokoladeform, så der er plads til dem. Derefter skal du smelte chokoladen (husk at temperere den ordentligt, hvis du orker (vejledning til temperering er her)). Så hældes den smeltede chokolade i chokoladeformen, formen vendes rundt indtil al chokolade har fordelt sig op ad alle siderne. Mens chokoladen størkner laves marengsmassen, der bagefter fyldes på en sprøjtepose med rund tyl. Tryk lidt marengsmasse ned i hver chokoladeform, lad der være plads til, at marcipanbundene bagefter kan lægges ovenpå. Til sidst forsegles med et lag smeltet chokolade.


Kanelsnegle med marcipanremonce

$
0
0

DSC_0373 copyDet er mandag, det er minusgrader, vejrudsigten lover nedbør, og om lidt skal jeg ud på cyklen.

Heldigvis kan jeg varme mig indenfor lidt endnu. Jeg har en god kop the i den ene hånd, og en lun kanelsnegl i den anden. Jeg har allerede været en tur på arbejde, hvor jeg delte kanelsnegle ud til alle snegle-hungrende kollegaer. Så er der altså alligevel noget positivt ved sådan en grå mandag ;)

DSC_0382 copyDSC_0377 copyDisse kanelsnegle har jeg bagt efter en opskrift fra bogen “Den Økologiske Bager”, som jeg har købt til mig selv. Jeg vil så gerne lære at bage brød, så jeg håber virkelig at denne bog kan hjælpe mig lidt i den rigtige retning.
Jeg har ændret lidt i ingredienserne, da jeg ikke havde alle ingredienser hjemme, og så har jeg freestylet lidt i arbejdsprocessen, men resultatet blev altså knald godt alligevel!
Så herunder har jeg gengivet min version af opskriften:

Ingredienser (ca. 30 stk)
50 g gær
6 dl koldt vand
2 æg
ca. 1200 g mel: Enten 1100 g hvedemel + 100 g semolina mel eller 1200 g hvedemel
100 g rørsukker
1 tsk salt
100 g blødt smør

Marcipanremonce
125 g marcipan
150 g rørsukker
100 g brun farin
250 g blødt smør
¼ tsk salt
25 g mørk sirup
10 g kanel

1 liter kogende vand
1 æg til pensling.

  • I en skål røres gæres ud i det kolde vand hvorefter æggene tilsættes. Pisk det godt sammen.
  • Tilsæt derefter mel, rørsukker og salt under omrøring. Ælt dejen godt sammen.
  • Til sidst æltes det bløde smør i dejen lidt efter lidt.
  • Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og stil dejen på køl i 1 time.
  • Remonce:
  • Alle ingredienserne piskes sammen.
  • Dejen, der har hævet i køleskabet, vendes ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud til en stor firkant. Dejen skal være ca. 4 mm tyk over det hele.
  • Med en dejskraber fordelen remoncen nu godt over hele dejen. Sørg for at komme godt ud i alle sider.
  • Rul dejen sammen til en stor pølse, og skær sneglene ud i stykker med en tykkelse på ca. 2 cm (det er nemmest at skære med en savtakket kniv).
  • Fordel sneglene på bageplader, så der er god afstand mellem sneglene (de hæver meget). Tag den yderste ende af dejen, og fastgør den ind under sneglen.
  • Lad sneglene hæve ved stuetemperatur i ca. 2 timer.
  • I god tid forvarmes ovnen på 200 ºC (ikke varmluft).
  • Et lille trick under bagningen: Stil et ildfast fad i bunden af ovnen. Kog 1 liter vand op i en elkedel, og hæld vandet i det varme fad. Dampen fra vandet giver sneglene en dejlig skorpe.
  • Pensl sneglene med et sammenpisket æg og bag dem i ca 15-20 minutter.

Velbekomme!


Lakridskys

$
0
0

DSC_0448 copyForleden havde jeg en klat marengs til over da jeg var i gang med at bage, så i stedet for at smide resterne ud fik jeg den idé at tilsætte en sjat lakrids og lave fine små marengskys.

Resultatet blev fuldstændig himmelsk. Jeg er generelt vild med hjemmelavede marengskys – jeg synes det er sådan en fin lille “kage”, som pynter på ethvert kagebord. Den salte smag af god lakrids er bare perfekt i sådan en ellers meget sød lille sag.

DSC_0447 copyIngredienser (ca. 50 marengskys)
160 g æggehvider (svarer til ca. 4 store æggehvider), stuetemperatur
180 g hvidt sukker
1 spsk vaniljesukker
1 tsk raw lakridspulver
1 tsk fint lakridspulver
80 g flormelis

  • Forvarm ovnen på 120 °C varmluft.
  • Æggehviderne piskes indtil de er næsten stive – de skal kunne danne toppe, der står af sig selv uden at synke sammen.
  • Tilsæt sukkeret langsomt lidt ad gangen mens du pisker ved lav hastighed.
  • Tilsæt vaniljesukker, raw lakridspulver, fint lakridspulver og halvdelen af flormeliset på samme måde.
  • Det resterende flormelis vendes i med en dejskraber.
  • Smag dejen til – tilsæt evt. mere lakridspulver hvis du synes.
  • Marengsmassen kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl (jeg har brugt Wiltons 2D). De små marengskys sprøjtes ud på bageplader med bagepapir.
  • Sæt bagepladerne i ovnen og skru ned på 80 °C. Bag i 1 time – husk at bagetiden kan variere alt efter din ovns karaktér.
  • Ovnen slukkes og marengskyssene tørres færdige i den slukkede ovn indtil de er helt afkølede.
  • Marengskyssene opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. De kan også sagtens fryses!

Lately

$
0
0

DSC_0524Der er fart over feltet her i copenhagencakes-land. Og gudskelov for det! Desværre betyder det så i sidste ende, at der ikke er så meget aktivitet på bloggen. Men stilheden på denne front afspejler på ingen måde aktivitetsniveauet i min verden – tværtimod!

Jeg har faktisk gang i rigtig mange spændende projekter, både privat, på arbejdet og især også i copenhagencakes-henseender. Jeg glæder mig til at fortælle mere om det, men indtil videre må i nøjes med en lille billedgennemgang af et par ting fra mit liv på det seneste.

Jeg eksperimenterer med nye ting i køkkenet. Blandt andet brød. Det går ikke så godt. Og det er endda mildt sagt. Jeg havde ellers lige fået en masse blod på tanden, men så resulterede et 24-timers brødprojekt i en tung mursten. Jeg giver dog ikke op – der må være et rigtig godt brød der bare venter på at blive bagt. Jeg skal bare finde det!

DSC_0472 copy1DSC_0474 copyDSC_0485 copyJeg har bagt mine yndlingscheesecakes vanilje cheesecake med jordbærtopping og den altid elskede Oreo cheesecake med hvid chokolade og lime til et “sammenskudsgilde” hos en kær veninde. Begge kager var på hver sin måde en succes, men jeg må indrømme at Oreo/lime-kagen altså tog kegler – som altid ;)

DSC_0499 copyDSC_0514 copyJeg har lært mig selv at blive bedre til at spise morgenmad – netop ved at have et lager af farverige og fantastiske frugter i køkkenet! Jeg bilder mig ind at frugt på skyr er en smule sundt, men jeg er godt klar over at der er noget der hedder frugtsukker der vist også spiller en væsentlig faktor…

DSC_0544 copyDSC_0441 copyJeg får arbejdet rigtig meget nu hvor min eksamen er overstået, og jeg går og venter på at næste semester går i gang. Jeg er ret vild med min arbejdsplads, Wulff + Konstali, hvor jeg har min (næsten) daglige gang. Jeg er så heldig at mange af mine søde venner gerne hopper på cyklen og kæmper sig hele vejen herud på det mørke Amager for at tage en kop kaffe og en brunch med mig i mine frokostpauser. På det nederste billede havde jeg besøg af Linn, der simpelthen ikke kunne lade være med at hive kameraet frem og forevige den farverige brunch. Man vænner sig efterhånden til at maden spises lunken/halvkold når man er på dates med andre madbloggere. Jeg er selv også rigtig slem til det med at hive kameraet frem i tide og utide.

d55f58547afa11e384b41234a283bd02_8Jeg har leget lidt med en alternativ anretning af cheesecake: I en skål! Jeg synes det er meget sødt og ekstremt dekorativt. Det er bestemt en anretningsmetode jeg vil tage i brug frem over!

Det var alt for denne gang. I aften skal jeg eksperimentere med apple pie – så lur mig om ikke der er en opskrift på trapperne ;)


Amerikansk Apple Pie – uden sammenligning min nye favorittærte!

$
0
0

DSC_0571 copyNoget af det bedste jeg ved er at have venner på besøg, sidde sammen og bladre i kogebøger, udvælge den helt rigtige kage for derefter at gå i køkkenet sammen og gå kage-bagnings-amok. Der er en helt særlig “forventningens glæde” på spil, når man sådan er flere om at gå og glæde sig til det færdige resultat mens den skønne duft af nybagt kage langsomt siver ud af ovnen.

Lige præcis sådan gik det til forleden, da en sød veninde gæstede mit hjem. Selvom klokken slog 22 før vi pludselig besluttede os for at gå i køkkenet, var vi fast determinerede og ved højeste bage-humør. Lige som det skal være!

DSC_0566 copyMin veninde skal have æren for at have udvalgt æbletærten – for hold da op hvor jeg glad for at have “opdaget” den. Denne her tærte er altså helt ubeskrivelig lækker! Jeg har faktisk aldrig før bagt en klassisk æbletærte, sådan én med bund, fyld og låg. Altså, hvor har jeg godt nok gået glip af noget! Jeg glæder mig faktisk allerede til at bage æbletærten igen. Jeg er helt sikker på, at valget kommer til at falde på denne tærte igen og igen (og igen), når jeg fremover skal glæde gæster og kollegaer med kage!

Denne tærte stammer fra Roy Fares smukke (!) bog “United States of Cakes”. Det er den første kage jeg bager fra bogen, men standarden er altså sat rimelig højt nu, så jeg glæder mig til at udforske bogens øvrige opskrifter.
Opskriften herunder er dog angivet med et par få ændringer til ingredienserne. Jeg har tilsat vaniljekorn fordi jeg synes det sætter prikken over i’et. Derudover anvender Roy Fares usaltet smør OG tilsætter salt. Det synes jeg er lidt unødvendigt, især når usaltet smør er så dyrt i Danmark. Derfor har jeg bare erstattet begge ting med almindeligt saltet smør.

DSC_0546 copyKommentarer til opskriften: Vi bagte opskriften punkt for punkt som den stod i bogen. Dog sprang vi over hvor gærdet var lavest, og nøjedes med at lægge dejen i køleskabet i 20 minutter (mens vi forberedte æblerne og karamellen). Det fungerede helt fint på den måde, men jeg vil alligevel anbefale at lade dejen hvile i køleskabet i alle 3 timer.
Hvis jeg skal pointere én ting der kan ændres ved kagen, så er det at den er meget meget sød. Det er jo ikke en dårlig ting, men vil man dæmpe det søde lidt kan man vende æblerne i citronsaft inden de lægges på tærtebunden. Dette er blot en tanke – ikke noget vi selv tænkte over at gøre lige i denne tærte – men jeg har gjort det når jeg har bagt andre æbletærter før, og der har det fungeret rigtig godt med lidt citron. Måske kan man endda også tilsætte lidt fintreven skal fra en øko. citron.
Så kære læser. Har du mon ikke lyst til at lægge en kommentar i kommentarfeltet og beskrive hvordan det gik, hvis du beslutter dig for at bage tærten med lidt citronpift? Jeg er meget nysgerrig!

DSC_0570 copyIngredienser (10-12 portioner)
Tærtedej
360 g hvedemel
2 spsk flormelis
260 g koldt smør
75 g koldt vand

Æblefyld
ca. 7 æbler
110 g smør
120 g sukker
70 g brun farin
50 g vand
30 g hvedemel
1 spsk Maizena
1 tsk vaniljesukker
Kornene fra 1 vaniljestang
1½ tsk kanel

1 æggeblomme til pensling

Tilbehør til servering: F.eks. crème fraîche eller vaniljeis.

  • Tærtedej
  • Mix mel og flormelis sammen i en foodprocessor. Skær smørret i små stykker og tilsæt dem. Kør derefter foodprocessoren i korte omgange indtil blandingen begynder at bliver sandet.
  • Tilsæt det kolde vand lidt ad gangen og kør foodprocessoren indtil dejen samler sig.
  • Del dejen i to lige store stykker og pak dem ind hver for sig i køkkenfilm. Læg dem i køleskabet og lad dem hvile i mindst 3 timer.
  • Tag derefter ét stykke dej ud og rul den tyndt ud på en meldrysset overflade. Dejen skal være ca. 3 mm tyk.
  • Læg dejen i en tærteform (ca. 24 cm i diameter) og skær dejen til (lad ca. 1 cm af dejen hænge ud over kanten).
  • Æblefyld
  • Forvarm ovnen på 220 ºC (varmluft).
  • Skræl æblerne, halvér dem, fjern kernehuset og skær dem i tynde skiver. Læg æbleskiverne ovenpå tærtebunden i tærteformen.
  • I en gryde opvarmes smør, sukker og brun farin. Tilsæt derefter vandet og varm op under omrøring indtil smør og sukker er opløst.
  • Bland mel, Maizena, vaniljesukker, vaniljekorn og kanel i skål. Sørg for at der ikke er klumper (Maizena vil nogle gange gerne klumpe lidt – men det kan røres ud med et piskeris).
  • Hæld de tørre ingredienser i gryden lidt ad gangen mens du rører rundt.
  • Lad det småkoge lidt under omrøring indtil blandingen tyknes. Hæld det derefter over æblerne.
  • Færdiggør kagen
  • Pensl dejkanten hele vejen rundt med æggeblommen. Rul den resterende dej tyndt ud ligesom du gjorde med den forrige og læg dejlåget ovenpå tærten. Æggeblommepenslingen fungerer som “klister” mellem de to deje.
  • Tryk forsigtigt kanterne sammen med en gaffel og skær overflødig dej af. (Vi brugte den resterende dej til at udstikke små blade, som vi pyntede kanten hele vejen rundt med).
  • Skær nogle snit i dejlåget så dampen kan komme ud.
  • Bag kagen midt i ovnen i 15 minutter. Sænk derefter varmen til 180 ºC og bag videre i yderligere 50 minutter indtil tærten har fået fin farve.
  • Lad tærten køle lidt af og servér f.eks. med crème fraîche eller vaniljeis.

Velbekomme!


Hjemmelavet vaniljeekstrakt

$
0
0

DSC_0745 copyDet er en dødssynd at smide brugte vaniljestænger ud! De er nærmest sin egen vægt værd i guld, og nu skal du høre hvorfor…

Vaniljeekstrakt er en ingrediens der har sneget sig ind i rigtig mange af mine bageopskrifter. Det giver lige det ekstra lille kick af vanilje, som sætter prikken over i’et i enhver dessert. Selv chokolade kan nogle gange have godt af et par dråber vanilje for at fremhæve chokoladesmagen!

Herhjemme bruger jeg vaniljeekstrakt så ofte, at det jævnligt er en ingrediens jeg løber tør for. Desværre er de gyldne dråber temmelig dyre at købe, så det bliver for dyrt for mig i længden hvis jeg konstant skal købe vaniljeekstrakt i supermarkederne for at vedligeholde mit lager.
Derfor er det en kærkommen og gode nyhed, at det er nemt og BILLIGT at producere sin egen vaniljeekstrakt, og hvad endnu bedre er, så er smagen meget bedre når den er hjemmelavet!

Når jeg laver vaniljeekstrakt bruger jeg mine tomme, “ud-kornede” vaniljestænger. Der sidder nemlig stadig en masse fantastisk vaniljesmag i selve vaniljestangen, så det er tåbeligt at smide dem ud, bare fordi de er tomme. Du kan faktisk også sagtens lave vaniljeekstrakt på vaniljebønner MED vaniljekorn. Så får du en stærkere ekstrakt på kortere tid. I så fald skal du bare huske at skære vaniljestangen op på langs, så væsken får adgang til de smagfulde korn.

Jeg bruger vodka fordi vodka er den mest smagsneutrale spiritus. Man kan selvfølgelig også sagtens eksperimentere løs og bruge whiskey, gin eller noget helt tredje i stedet. Jeg kan kun forestille mig det giver nogle rigtig spændende resultater! For holdbarhedens skyld er det bare vigtigt, at alkoholen er på minimum 40 %.

Jeg vil til sidst lige lægge et godt ord ind for min yndlings-vaniljepusher, Den Bæredygtige Bønne. Deres vanilje produceres i Uganda af kvindelige farmere og sælges derefter videre, uden mellemmænd, til det danske søskendepar Mikael og Trine, der sammen har Den Bæredygtige Bønne. Over de sidste års tid har jeg kun købt min vanilje derfra, fordi jeg synes de gør sådan et flot arbejde som jeg rigtig gerne vil støtte op om. Jeg er på ingen måde sponsoreret eller “begavet” af dem, de får simpelthen al min kærlighed fordi de fortjener det. Jeg kan kun opfordre alle til at give deres webshop et besøg, der er ingen grund til at lade være – for vaniljestængerne er både større og billigere end de små gnallinger der kan købes i danske supermarkeder.DSC_0751 copy

Du skal bruge:
Vodka
Brugte Bourbon vaniljestænger (ca. 7-8 stænger pr. 2 dl vodka)
Et rent og skoldet marmeladeglas med låg

  • Læg de tomme vaniljestænger i marmeladeglasset. Det er super vigtigt, at marmeladeglasset er helt rent.
  • Hæld vodka i glasset indtil det dækker vaniljestængerne helt (hvis ikke vaniljestængerne er dækket af vodka vil de mugne!). Skru låget på glasset og ryst det godt igennem.
  • Det kan være en god idé at sætte en label med dato på glasset, så du har styr på hvor gammelt det er.
  • Stil glasset et mørkt, ikke for varmt sted. Giv glasset en rystetur en gang om dagen. Jeg har mit glas i et køkkenskab, så husker jeg at ryste glasset hver gang jeg åbner skabet.
  • Lad din vaniljeekstrakt trække i et par måneder før du bruger den. Jo mere din ekstrakt “modnes”, jo mere intens og dyb bliver vaniljesmagen.
  • Hver gang du bruger af din ekstrakt kan du fylde glasset op med vodka igen. På samme måde kan du også tilsætte flere vaniljestænger efterhånden som du bruger vaniljekorn i andre opskrifter.
  • Hvis du ikke fylder dit glas op med vodka jævnligt, så vaniljestængerne er helt dækkede, vil de udækkede toppe af vaniljestængerne mugne. For at undgå dette skal du tage vaniljestængerne op af ekstrakten, så du kun har væske tilbage i glasset.

Æblegrød og gammeldags æblekage

$
0
0

DSC_0629 kopiForleden fik jeg lyst til at lave gammeldags æblekage da jeg havde en masse lækre æbler på lager, og tænkte at de skulle bruges til noget kreativt. Jeg har faktisk aldrig før lavet gammeldags æblekage. På en eller anden måde har jeg altid haft et eller andet imod lige denne dessert. Jeg ved ikke helt hvorfor, jeg tror måske jeg engang fået det hvor det var virkelig dårligt lavet, og så har jeg ikke siden haft lyst til at spise det.

Men man har et standpunkt indtil man tager et nyt, og sådan blev det altså til, at jeg fik lyst til at koge æblegrød på nogle lækre danske øko-æbler. Æblegrøden brugte jeg så både til gammeldags æblekage og en masse andre ting, blandt andet som topping på min grød om morgenen. Det er altså lækkert!

Herunder får du opskriften på æblegrød. Jeg undlader at gå i detaljer med opskriften på gammeldags æblekage, for der skal man jo bare kombinere æblegrød med flødeskum og marens eller æblekagerasp.
Husk at mængden af tilsat sukker i æblegrøden selvfølgelig afhænger af, hvor søde æblerne er! Derfor er mængden i ingredienslisten blot vejledende.

DSC_0629 copy copyDSC_0636 copyIngredienser
1 kg æbler
2 dl vand
70 g sukker
Korn fra 1 stang vanilje

  • Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
  • Find en stor gryde frem og smid æbletern og vandet deri. Kog det op indtil æblerne er lidt møre, hvorefter sukkeret og vaniljekornene tilsættes. Du kan også smide den tomme vaniljestang deri for at give lidt ekstra vaniljesmag til det hele.
  • Rør rundt og lad det koge videre indtil du er tilfreds med konsistensen. Husk at tage den tomme vaniljestang op af æblegrøden inden servering.

Velbekomme!



Chokoladecupcakes med kirsebærvin og den bedste creamcheese-frosting

$
0
0

DSC_0983 copy1Mange vil nok tænke, at kirsebærvin i en chokoladecupcake er en højst besynderlig sammensætning. Men jeg kan godt garantere, at hvis man er af den holdning ændrer man mening så snart man får en bid af denne syndige sag!

For et halvt års tid siden smagte jeg for første gang Frederiksdal Kirsebærvin, og mine tanker begyndte straks at gå i kagekreationsfantasier. Jeg er ikke den store vindrikker, men med det samme kunne jeg smage, at denne her vin bare ville gå helt fantastisk sammen med chokolade i en dessert eller et bagværk. Siden da jeg har ikke kunnet slippe tanken om en chokolade-/vinkombination, jeg skulle bare finde det helt rigtige koncept.

Jeg tænkte først på at lave fyldte chokolader med en kerne af kirsebærvinsirup. Jeg gav det et forsøg, men siruppen brændte på, og så mistede jeg modet. Jeg har stadig ikke helt opgivet tanken, jeg skal bare lige samle mod til mig igen ;) Så forhåbentlig får I nogle kirsebærvinfyldte chokolader at se her i fremtiden!

I går fik jeg lyst til at kaste mig over en syndig chokoladecupcake med et hint af kirsebærvin. Kagen i sig selv er super lækker og ret kraftig i smagen, så jeg har toppet den med en luftig creamcheese-frosting. Hvis man ikke lige ligger inde med kirsebærvin kan man sagtens erstatte det med almindelig rødvin, det bliver også rigtig rigtig lækkert!

DSC_0991 copyDSC_1002 copy1Ingredienser (ca. 10-12. cupcakes)
85 g smør, stuetemperatur
160 g brun farin
70 g sukker
1 æg
1 æggeblomme
1,8 dl Frederiksdal Kirsebærvin eller alm. rødvin
1 tsk vaniljeekstrakt
135 g hvedemel
40 g kakaopulver
1/8 tsk natron
½ tsk bagepulver
¼ tsk salt
¼ tsk stødt kanel
50 g god chokolade, ca. 70 %, finthakket

Creamcheesefrosting
300 g flormelis50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g cream cheese, køleskabskoldt

  • Cupcakes
  • Forvarm ovnen på 165 ºC (alm. ovn).
  • I en stor skål piskes smørret igennem. Tilsæt brun farin og sukker og pisk videre indtil det er luftigt.
  • Tilsæt æg og æggeblomme og pisk indtil det er inkorporeret, derefter tilsættes rødvin og vaniljeekstrakt under fortsat piskning.
  • Si mel, kakao, natron, bagepulver, kanel og salt over de våde ingredienser, og pisk dejen sammen indtil den er glat og uden klumper.
  • Tilsæt til sidst den meget finthakkede chokolade, og vend det godt ind i dejen.
  • Fyld dejen på muffinforme og bag dem i ca. 25 minutter (måske mere/mindre afhængig af din ovn).
  • Når de er færdigbagt skal de køle helt af inden frostingen kommes på.
  • Frosting
  • Flormelis og smør piskes sammen ved medium hastighed indtil det er godt blandet.
  • Tilsæt al creamcheese på én gang og pisk indtil det er inkorporeret. Skru op på høj hastighed og pisk videre indtil frostingen er let og luftig, det tager ca. 5 minutter. Pas dig på ikke at piske for længe, da frostingen så bliver tynd og flydende.

Lately

$
0
0

DSC_0838 copyStarten af februar har været meget travl – men sådan kan jeg nu også bedst lide det! Jeg er tilbage på uni igen efter en lang eksamensmåned, så undervisningen og lektielæsningen skal selvfølgelig passes og plejes sideløbende med job, bagning og vennelivet. Min blogging har derfor ikke været så hyppig, men det betyder ikke at jeg ikke har en masse kageoplevelser jeg gerne vil fortælle jer om. Jeg har jo alligevel altid mit kamera på mig, så her er lidt billeder og fortæller om de seneste og sødeste erfaringer i Copenhagencakes’ verden.

Jeg er også på et lille nyt projekt, hvor jeg anmelder madoplevelser for whatwelike.dk. Min første opgave i den forbindelse var et besøg hos fantastiske Strangas Dessert Boutique. I kan læse hvad jeg har skrevet om besøget her.

DSC_0939 copyMit hjem har på den seneste været den største fryd at træde ind i – her dufter nemlig af vanilje over det hele! Jeg er storforbruger af vanilje, og køber derfor et ordentlig læs hjem en gang imellem. Og når det endelig skal være, så skal det selvfølgelig også være den bedste vanilje af de største og saftigste stænger. Mmmm!

I kan læse mere om hvor jeg køber min vanilje her hvor jeg også har en opskrift på hjemmelavet vaniljeekstrakt.

DSC_0788 copyDer har været meget hype omkring Bertels Salon i Strædet i indre by, og da jeg i forvejen er svært begejstret for deres biks på Frederiksberg har den nyåbnede Salon længe været højt på min “must visit”-liste. Desværre skuffede besøget fælt! Kagerne var smukke og indretningen var også meget imponerende og gennemført – men der stopper begejstringen vist også. Vi købte to forskellige kager, og begge kager var mere eller mindre intetsigende og bundene var våde og bløde – slet ikke sprøde og kiksede som de skal være i en cheesecake. Kagerne koster 48 kr. pr stykke, og for den pris vil jeg altså have en kage der slår benene væk under mig!

DSC_0782 copyJeg har en kær veninde der bor klods op ad Lagkagehuset på Christianshavn. Det resulterer ikke sjældent i et Lagkagehus-besøg hvor vi får slæbt lidt lækkerier med hjem. Jeg kan aldrig beslutte mig for om jeg bedst kan lide Christianshavnertærten eller jordbærkagen. Så løsningen bliver for det meste at vi køber én af hver, og deler det hele…

En af mine største bagefantasier er at bage en Christianshavnertærte-kopi, men jeg har endnu ikke fundet frem til den rette opskrift. Hvis der mon sidder én derude med en opskrift I vil dele, så vil jeg SÅ gerne have et smugkig!

DSC_0013 copyDSC_0025 copyDenne weekend har min kæreste og jeg nydt et mini-ophold på Avenue Hotel her i København. Det virker måske lidt fjollet at tage på hotelophold i sin egen by, men vi havde virkelig brug for at hive stikket ud, lægge arbejde og lektier bag os blot for et døgn, droppe madlavning og rengøring, og bare slappe helt af. Tilfældigvis var det “Valentins-weekend” da vi var der, så hotellet var så søde at overraske os med de smukkeste kager fra hotellets nabo, Hr. Strangas. Det var altså en kærkommen overraskelse!

Wow, hvor har jeg egentlig bare nydt meget kage her på det seneste! Heldigvis har jeg ikke nogen øvre grænse hvad angår indtag af kage, så om lidt er jeg på banen igen med nye bagekreationer og nye opskrifter.

Masser af kærlighed herfra <3


Lakridsfestivalen 2014

$
0
0

fotoLakrids er til enhver tid mit yndlingsslik. Altså sammen med chokolade, selvfølgelig. Det er mig der altid spiser alle lakridserne fra en Matadormix eller Pingvinblanding først. Ingen vingummier eller skumfiduser til mig, tak.

Når jeg siger lakrids er godt, så er god lakrids rigtig godt! Det er der heldigvis rigtig mange der er enige om, og derfor er der stablet en hel lakridsfestival på benene, der har til formål at fejre den gode lakrids i alle dens afskygninger. På Lakridsfestivalen skal der ses på, røres ved, smages på, duftes til, leges og eksperimenteres med lakrids. Lakridsfestivalen sætter både fokus på lakrids som vi kender den bedst; i slik og søde sager, men der er også stort fokus på lakrids i det salte køkken, et kapitel, der for mig endnu er ret ukendt.

Lakridsfestivalen 2014 fandt sted på Østerbro i forrige weekend, d. 21.-22. februar, og jeg havde selvfølgelig mit kamera med på festivalen, så herunder vil jeg vise jer nogle af højdepunkterne fra dagen.

DSC_0106 copyDSC_0109 copyVi starter i det salte køkken, hvor der blev demonstreret hvor herligt et krydderi lakrids kan være, når det bruges med omhu i selskab med andre herlige ingredienser. Her serverede Grilleriets kokke røget torskerogn i med lakridsmayo, syltede agurker og ristet rug.

DSC_0114 copyMed grillen i centrum bød de dygtige kokke også på lakridsmarineret svinebryst med blomkålspuré, spidskål, æble og estragon. Nu glæder jeg mig helt vildt til det bliver sommer – så skal min lille transportable Weber stå model til mangt en lakridsmarineret steg!

foto(2)I den sødere ende af festivalen faldt jeg lidt i svime over A XOCO’s fine stand. Her blev der demonstreret chokoladetrylleri i stor stil. Den dygtige chocolatier viste, hvor nemt det er at eksperimentere og lege med chokolade og lakrids. Der var, som billedet viser, rigtig mange smagskombinationer at prøve af. Hvis blot jeg fik lov kunne jeg slå et telt op og bo ved siden af denne stand!

collageDSC_0095 copyLakrids by Johan Bülow havde selvfølgelig gang i rigtig mange lakridsskønne projekter ved festivalen. Én af disse var en lakridsflødebollefabrik. Jeg elsker, elsker, elsker flødeboller. Både de helt almindelig, og især også dem med lakrids. Desværre var deres chokoladeovertræksmaskine gået i stykker, så det færdige resultat blev ikke rigtig noget der lignede en rigtig flødebolle. Jeg spiste den med ske, og selvom det var et værre rod smagte den helt himmelsk.

Øverst i dette blogindlæg kan du i øvrigt se en anden super sjov ting, som Lakrids by Johan Bülow også havde gang i ved festivalen, nemlig lakridscandyfloss. Der blev i øvrigt også serveret lækker lakrids-/marcipanis med Johan Bülows lakridssirup på. Jeg fik desværre ikke noget billede, men tro mig når jeg siger det smagte vidunderligt!

DSC_0119 copyDSC_0127 copyTil sidst vil jeg vise jer et produkt, der har en HELT særlig plads i mit hjerte. HELT Honey er dansk honning produceret af en ganske særlig herre, Anthony, der virkelig brænder for det han laver. Honningen kommer i mange forskellige varianter, blandt mine favoritter er den med lakrids, den med havtorn, den med chili og i særdeleshed også den nye med mint. Ikke alene er HELT honningerne innovative og lækre, men også honningkrukkernes smukke design har skabt verdensomspændende omtale, og har endda herhjemme vundet Mad+Medier Prisen 2013′s pris for bedste mademballage.

I mit køkken bliver honningerne blandt andet brugt til denne lækre smoothie, hjemmelavet granola og denne mousse af hvid chokolade og græsk yoghurt.

foto(1)Efter et par timer i lakridsland hoppede jeg på cyklen og vendte næsten hjemad med hjertet fuld af gode lakridsbekendtskaber og tasken fuld af søde og salte smagsprøver.

Nu har jeg selvfølgelig ikke fået beskrevet alle udstillerne fra festivalen, men blot givet jer et lille indblik i hvad sådan en Lakridsfestival har at byde. Hvis man, som jeg, har en svaghed for det sorte guld, vil jeg klart anbefale at købe billet til festivalen når den finder sted igen næste år!


Hjemmebagte scones er bare de bedste!

$
0
0

DSC_0076 copyJeg har virkelig aldrig været vild med scones. Det er sådan nogle tørre små klumper der ikke siger mig vildt meget. Men det kan jeg da lige love for jeg har ændret mening om! Der skulle bare en enkelt omgang hjemmebag til, og vupti, nu har jeg et stærkt kærlighedsforhold til de små lækre herlighedsboller.

Hvis du har ingredienserne stående klar, så tager det 20 minutter fra du går i gang med bagningen til du har færdigbagte scones klar til nydning. Det er da vidunderligt!

Spis dem med marmelade, hjemmelavet lemon curd eller måske endda også clotted cream. Det er virkelig forkælelse der vil noget! Jeg bagte halvdelen af portionen plain, og den anden halvdel med chokolade. Jeg fik desværre ikke skrevet ned hvor meget chokolade jeg brugte, men det var nok hvad der svarer til en lille håndful grofthakket chokolade. Det er bare om at prøve sig frem… ;)

Noter til opskriften:
Prøv at eksperimentere med forskellige ingredienser. Tilsæt f.eks. vaniljekorn, eller prøv med fintrevet appelsinskal!
Jeg har angivet mængden af mælk i gram, da jeg altid bruger min vægt, og ikke mit decilitermål. Det er også lidt svært at ramme præcis 0,65 dl, så for mit vedkommende giver  65 g mælk altså mere mening.
Husk at scones altså bare smager allerbedst lige når de er nybagte. De skal helst spises samme dag. Jeg gemte nogle i en lufttæt beholder til dagen efter, og der var de desværre allerede blevet kedelige i det…

DSC_0083 copy

Ingredienser (ca. 12 stk)
250 g hvedemel
4 tsk bagepulver
3 spsk flormelis
¼ tsk salt
50 g smør, køleskabskoldt
65 g mælk
65 g kærnemælk
1 sammenpisket æg til pensling
(+ evt. en håndfuld grofthakket chokolade, hvis du også vil lave chokoladescones)

  • Forvarm ovnen på 220 ºC (alm. ovn).
  • Sigt hvedemel, bagepulver, flormelis og salt i en skål.
  • Riv smørret med et rivejern, og drys det i skålen.
  • Hæld mælk samt kærnemælk i skålen, og saml dejen. Pisk evt. dejen sammen med en håndmikser med dejkroge. Til sidst kan det være nemmest at hive dejen ud på et meldrysset bord og lige ælte den igennem ved håndkraft.
  • Hvis du vil lave halvdejen af dejen til chokoladescones er det nu du skal dele dejen i to, og ælte chokoladen ind i den ene dej.
  • Med en kagerulle rulles dejen ud så den er ca. 1 cm tyk. Med en rund udstikker (ca. 6-7 cm i diameter) trykker du de runde scones ud i fine cirkler.
  • Placér scones’ne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med det sammenpiskede æg, og bag dem i ovnen i 10-12 minutter. Hold godt øje med dem, og tag dem ud når de får den rette brune farve.

Velbekomme!


Hindbærflødeboller med bund af lakridsmarcipan

$
0
0

DSC_0029 copyfoto(3) copyJeg elsker alt ved flødeboller! Jeg elsker at lave dem, jeg elsker at se på dem, jeg elsker at servere dem, jeg elsker at spise dem. Egentlig kender jeg slet ikke nogen, der ikke elsker flødeboller!

Én af grundene til, at flødeboller er så sjove at lave, er at de virkelig kan varieres på alle mulige måder. Blandt mine favoritter er de helt almindelige (of course), passionsfrugt og så selvfølgelig disse med hindbær og lakrids.

DSC_0018 copyFor at lave disse flødeboller har jeg brugt min sædvanlige flødebolleopskrift som du finder lige her. Til opskriften har jeg tilføjet lidt ekstra ingredienser: I flødebolleskummet har jeg tilsat frysetørret hindbærpulver (1-2 tsk, smag til) og en lille smule lyserød pastafarve. Flødebollebunden er lavet af lakridsmarcipan (du kan enten købe færdiglavet lakridsmarcipan eller du kan bruge almindelig marcipan æltet sammen med lakridspulver). Jeg har lavet flødebollerne i silikoneforme, det synes jeg både er smukkest og nemmest. Nederst i min flødebolleopskrift har jeg beskrevet proceduren for hvordan man gør, når man sådan laver flødeboller i silikoneforme.

For at tilsætte lidt ekstra lakridssmag har jeg drysset flødebollerne med fint lakridspulver inden jeg har “lagt låg på”. På ovenstående billede kan du se hvordan.

Inden servering pyntede jeg de små lækkerbidskener med kandiserede rosenblade. Det er smukt at se på, og så er hemmeligheden at det lige kan bruges til at dække, hvis der er kommet et knæk eller ujævnhed i chokoladen… ;)

Hvad er jeres favorit flødebollesmag?


Viewing all 206 articles
Browse latest View live